Vandforsyningsloven
Bekendtgørelse af lov om vandforsyning er krumtappen for en stor del af reglerne på vandforsyningsområdet. Der er derfor også udstedt en lang række af bekendtgørelser med ophæng i denne lov. Vandforsyningsloven indeholder blandt andet nu også regler om den målrettede grundvandsbeskyttelse.
Området med grundvandsbeskyttelsen blev i december 2013 flyttet fra miljømålsloven til vandforsyningsloven. Det betyder, at staten opdeler områder med:
- Særlige drikkevandsinteresser (OSD)
- Områder med drikkevandsinteresser(OD)
- Kortlægning af områder med særlige drikkevands – interesser og områder uden for disse
- Udpegning af særlige følsomme indvindingsområder
- Udpegning af områder hvor en særlig indsats er nødvendig (indsatsområder). Ved denne kortlægning har staten minimeret de områder, hvor en særlig indsats er nødvendig.
Det er kommunen, der skal udarbejde forslag til foranstaltninger, der skal gennemføres i et indsatsområde. Det fremgår af vandforsyningslovens §13 ff, og det skal som udgangspunkt ske ved en frivillig ordning med lodsejeren. Hvis lodsejeren ikke vil indgå en frivillig aftale med kommunen, kan denne ved påbud efter miljøbeskyttelseslovens §26 a gennemføre foranstaltningen ved tvang og mod fuld erstatning.
Regulativ for de forbrugerejede vandværker
Regulativ for forbrugerejede drikkevandsforsyninger i Odsherred kommune er udarbejdet efter Vandforsyningslovens §55. Regulativet definerer forholdet mellem et alment vandværk og forbrugerne. Regulativet skal indeholde regler om retten til forsyning af vand, at forbruget skal måles og om grundejerens forpligtigelser i forhold til vandinstallationerne. Regulativet indeholder med andre ord retningslinjer for vandforsyningens daglige virke.
Vandværkerne i Odsherred kommune har i fællesskabet udarbejdet et regulativ. Efter publicering har både Rørvig vandværk og Odsherred Forsyning tilsluttet sig Regulativet.
Læs Regulativ for de forbrugerejede drikkevandsforsyninger i Odsherred her
Miljøbeskyttelsesloven
Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse skal forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund og fastsætter derfor også regler, der er relevante for vandforsyningerne. Især to paragraffer er vigtige at hæfte sig ved:
- 25 meter beskyttelseszonen – §21b – er en generel retsregel og gælder for alle vandindvindingsboringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg. I 25 meter zonen må der ikke anvendes ”… pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål …”.
- BNBO – §24 – er den anden vigtige regel, som fastsætter, at ”kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand.” Tidligere blev reglen brugt til at fastsætte de såkaldte fredningsbælter på 10 meter i en radius rundt om boringerne. Men i 2007 blev det bestemt, at kommunen kan fastsætte de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Der er i modsætning til den generelle retsregel tale om en konkret regel, hvor afstanden skal fastsættes individuelt. Der kan altså være tale om afstande fra 25 meter og op til 300 meter i radius. I nogle tilfælde er det enda set større. Det er vigtigt at hæfte sig ved, at der ud fra en helt konkret beregning er tale om en individuelt fastsat zone rundt om boringen.
Læs Miljøbeskyttelsesloven her
Lov om registrering af ledningsejere (LER)
Bekendtgørelse af lov om registrering af ledningsejere – LER-loven – kom i 2004. Der var et behov for at reducere antallet af skader på ledninger i nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden. Loven gælder for ejere af ledninger i jord og i havet.
Loven kræver, at:
- Ledningsejerne indberetter, i hvilket område ledningerne er placeret.
- Entreprenører forespørger i ledningsejerregisteret, inden de går i gang med gravearbejdet. Det betyder for det første, at skader på ledningsnettet kan undgås, når man ved, hvor de er placeret. Og for det andet, at det som udgangspunkt er entreprenøren, der skal betale for at udbedre eventuelle skader, der måtte opstå.
Vandsektorloven
Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold trådte i kraft i 2009 og formålet med loven var, at der var et betydeligt effektiviseringspotentiale indenfor vandsektoren, som skulle realiseres.
Det betyder, at alle vandforsyninger, der leverer mindst 800.000 m3 vand er underlagt den organisering og de økonomiske forhold, som loven fastsætter. Der er således tale om en lovgivning for de organisatoriske og økonomibaserede forhold for vandsektoren.
Loven betyder, at de omfattede selskaber bliver underlagt krav om effektivisering af driften udmøntet som et prisloft.
Arbejdsmiljøloven
Vandværkets medarbejdere er naturligvis også omfattet af arbejdsmiljølovgivningen. Vær opmærksom på, at arbejder i brønde og boringer er forbundet med en særlig risiko. Undgå alenearbejde i brønde og boringer. Arbejdet skal tilrettelægges, så der ikke er fare for kvælning (iltmangel) for eksempel ved at bruge en iltmåler.
Arbejde i brønde og boringer er ikke omfattet af bekendtgørelse nr. 473 af 7. oktober 1983 om kloakarbejde m.m. Det betyder blandt andet, at der ikke skal stå to vagtmænd ved dækslet udstyret med sikkerhedsudstyr og hejseværk.
Jordforureningsloven
Loven har bl.a. til formål at medvirke til forhindring eller forebyggelse af skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt gennem beskyttelses af drikkevandet jf. lovens § 1.
Læs Bekendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017 af lov om forurenet jord
Læs om Jordforureningsloven på DANVA’s hjemmeside
Vandafgiftsloven
Loven regulerer området for den statslige afgift for vand, herunder afgiftens størrelse, mulighed for afgiftsfritagelse og strafbestemmelser.
Læs om Vandafgiftsloven på DANVA’s hjemmeside
Siden er senest redigeret den 26. marts 2023.